Coaches notes 🤓✏️
I dette program er der mange elementer af koordination og samarbejde. Det betyder, at det er vigtigt at tage tempoet ud af timen og give plads til en langsom, gradvis opbygning af kropsforståelse.
PREPARE:
Vandrende pind kan hurtigt laves om til en øvelse, der handler om regulering. Hvis de unge har svært ved at styre den styrke, hvormed de afleverer kosteskaftet til hinanden, så flyt fx "målposten", fra at omhandle at holde kosteskaftet i bevægelse, til noget, der kræver mere regulering, fx at den ene indtager en krævende position som en statue med armen udstrakt, hvor den anden så skal aflevere kosteskaftet, så det lander lige i hånden på den unge, der står som en statue. Øvelsen handler således pludselig om præcision i stedet for dynamik.
PRACTICE:
Disse øvelser træner omstillingsparatheden (fysisk) hos de unge. De udfordrer også på balance og koordination, så giv god plads til, at de kan være svære for mange :)
PLAY:
På en On The Minute er det altid en god ide at lave en prøverunde, så de unge kan få et realistisk indblik i, hvor mange gentagelser de kan lave. Giv en god pause efter prøverunden, så de har fuld energi til workouten.
POISE: Positionen er krævende, hvilket udfordrer, hvor godt de kan regulere deres vejrtrækning. Italesæt dét, for det er meningen med strækket :)
God træning 💪
Comments