top of page
Forfatters billedeSøren Kjær

Hvad er Foundations



GRÅK FOUNDATIONS opbygning af kropsfornemmelse, kropsforståelse og kropstillid GRÅK Foundations er et program sammensat på baggrund af feedback fra kursister. De oplevede ofte, at den største hurdle for at komme i gang var at skulle sammensætte et program, der i overvejende grad fulgte en intuitiv opbygning. 

 

De fleste har også givet os den feedback, at de oftest har én time dedikeret GRÅK-træning med deres unge om ugen og ellers laver andre former for bevægelse med dem. 

 

Vi har derfor sammensat dette Foundations-program for at imødekomme de ønsker, vores kursister har, og den virkelighed vores kursister arbejder i. Det kan forståes på måde, at programmet her er tænkt således, at der trænes én gang om ugen samt at man ønsker at bygge det op efter Kroppens Kontinuum og samtidig følger vores programlægningsprincipper. Hver cykles af 12 uger er således opdelt i fire programmer dedikeret til kropsfornemmelse, fire programmer til kropsforståelse og slutteligt fire programmer til kropstillid, angivet med henholdsvis rød, gul og grøn farve i skriften og på skoen. 

 

Der er to Foundationsprogrammer 

 

Det første - i hvid - er det mindst krævende for de unge. Det er sådan her, vi foreslår, at de første tre måneder bør se ud. Det andet - i mørkegrå - er mere krævende, men konstrueret således, at det kan gentages efter tre måneder uden at blive trivielt. Gentagelse af programmet giver nemlig underviseren mulighed for at pege på lige nøjagtig HVOR og HVORDAN den unge har flyttet sig, fysisk, psykisk og socialt fra første gennemgang til anden gennemgang. 

 

Husk på: det handler ikke kun om styrke og hastighed. Attitude, tillid, mod, fællesskab og medfølelse er mindst lige så vigtige parametre.

 

Dét er GRÅK!

52 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page