
GRÅK KURSER
Vil du lære at skabe trygge og motiverende rammer, hvor alle unge kan deltage, udvikle sig og opleve glæden ved bevægelse?
​
GRÅK tilbyder kurser i GRÅK PLAY metoden, der giver fagpersoner de rette værktøjer til at skabe strukturerede og motiverende aktiviteter, hvor alle unge kan opleve succes og mestring.​
​
Vores kurser henvender sig primært til lærere, pædagoger, institutionsansatte, trænere og andre der arbejder med unge og bevægelse i skoler, daginstitutioner, foreninger eller fysiske træningstilbud.
GRÅK INSTRUKTØR CERTIFICERING PÅ 5 DAGE

Certificering for dig, der ønsker at arbejde med unge gennem socialpædagogisk bevægelse og mentalisering i praksis. Du får med certificeringen, redskaberne til at bringe bevægelse og relationer i spil – på en måde, der styrker de unges trivsel, selvforståelse og fællesskabsfølelse.
​
Certificeringen giver dig en grundig og praksisnær indføring i GRÅK PLAY metoden, mentaliserende undervisning, bevægelsespædagogik og GRÅKs særlige styrkeblik. Gennem fem moduler med både teori og praksis bliver du klædt på til selv at tilrettelægge og gennemføre GRÅK-forløb i dit eget faglige miljø. Undervisningen er bygget op omkring GRÅKs principper som fx Kroppens Kontinuum, de tre paratheder og tilgangen S.M.Å. skridt. Undervejs får du konkrete redskaber til at skabe bevægelsesforløb, der favner både de stille, de urolige og de sårbare unge.
​
Certificeringen afsluttes med praktisk undervisning og efterfølgende supervision. Når du er færdig, modtager du et certifikat, der er gyldig i to år og giver adgang til instruktørressourcer som GRÅK PLAY appen, samt adgang til lukket GRÅK-instruktør konto med træningsinspiration hver uge.
Varighed: 5 dage fra kl. 09 til 15
​
Lokation: Aarhus eller efter aftale
​
Pris: 12.500 kr. pr. pers.
​​
Målgruppe og forudsætninger:
Fagpersoner, der arbejder med børn og unge fx pædagoger, lærere, trænere, mentorer og behandlere. Du behøver ikke forudgående erfaring med GRÅK for at deltage.
GRÅK INSTRUKTØR CERTIFICERING PÅ 3 DAGE

En intensiv certificering for erfarne undervisere, der ønsker at bringe GRÅKs pædagogiske bevægelsesmetode i spil for børn og unge med særlige behov.
Certificeringen til dig, der allerede har solid erfaring med at undervise i funktionel bevægelse og som søger viden om, hvordan du kan anvende dine kompetencer til at skabe et inkluderende og mentaliserende bevægelsestilbud.
​
På certificeringen lærer du at omsætte GRÅKs menneskesyn og metoder til konkret praksis. Undervisningen veksler mellem teori og praksis og dykker ned i centrale temaer som Kroppens ABC, mentalisering i bevægelse, programlægning, didaktik, kropsfortællinger og effektvurdering. Du bliver introduceret til GRÅKs styrkeblik og får værktøjer til at arbejde systematisk og reflekteret med bevægelse i en pædagogisk kontekst.​​
​
Når certificeringen er gennemført modtager du et certifikat, der er gyldig i to år og giver adgang til instruktørressourcer som GRÅK PLAY appen, samt adgang til lukket GRÅK-instruktør konto med træningsinspiration hver uge.
Varighed: 3 dage fra kl. 09 til 15
Lokation: Aarhus eller efter aftale​​
​
Pris: 7.500 kr. pr. pers.
​​
Målgruppe og forudsætninger:
Erfarne undervisere der allerede har solid erfaring med at undervise i funktionel bevægelse.

SKRÆDDERSYEDE KURSER
Med et skræddersyet kursus tilpasser vi undervisningen i GRÅK PLAY-metoden, så den passer til jeres faglighed og de mennesker, I arbejder med.
Kontakt os for at høre, hvordan vi kan skabe et kursus, der giver jer de rette værktøjer til at integrere bevægelse, mentalisering og pædagogik i jeres praksis.
GRÅK HJERNEPAUSE KURSUS

I GRÅK arbejder vi aktivt med hjernepauser – korte, bevidste afbræk, der hjælper kroppen og hjernen med at finde ro og lade op. En hjernepause kan være en enkel bevægelsesleg, en vejrtrækningsøvelse, en sanseaktivitet eller et roligt øjeblik med fælles fokus.
Hjernepauserne er ikke belønning eller pause fra læring – de er læring. De styrker regulering, nærvær og tryghed i fællesskabet. Samtidig forebygger de overbelastning hos børn og unge, der nemt bliver overstimulerede eller pressede.
Hjernepauserne har også en vigtig fysisk funktion: De forbereder kroppen på de øvelser og aktiviteter, der indgår i GRÅK PLAY, så deltagerne møder bevægelsen med ro, fokus og klarhed.
​
Varighed: Èn dag fra kl. 09 til 15
​
Lokation: Aarhus eller efter aftale
​
Pris: 2.500 kr. pr. pers. eller
10.000 kr. pr. hold op til 10 pers.
​​
Målgruppe og forudsætninger:
Fagpersoner, der arbejder med børn og unge fx pædagoger, lærere, trænere, mentorer og behandlere. Du behøver ikke forudgående erfaring med GRÅK for at deltage.