ARTIKLER
Illustration: "What’s your worth?"
Morten Fisker Laursen/Juxtaposters
Tekst: Morten Fisker Laursen
Redaktion: Anne Lundahl Mauritsen
Udgivet: 4. maj 2022
KROPPEN SOM KAPITAL!
Hvorfor siger så mange unge “ja tak” til et tilbud om fitness, når de
siger “nej tak” til så mange andre ting, de bliver tilbudt? Og hvad
har begrebet “kapital” med det at gøre?
En forklaring, jeg ofte hørte alle de år jeg var i Ungecentret, var,
at de unge var trætte af at snakke, så derfor ville de hellere med til
en aktivitet. Det var måske en del af forklaringen, men så burde de jo
takke ja til de fleste aktiviteter. Det var langt fra tilfældet. Så
hvad er det, den fysiske træning kan for de unge, der er draget af
den?
Måske skal vi kigge lidt på sociologen Pierre Bourdieus tænkning
omkring kapitalformer. For Bourdieu var kapital ikke kun en økonomisk størrelse, men også en social og kulturel størrelse. Det vil sige, at sociale evner og kulturel indsigt ifølge Bourdieu gav individet noget at forhandle med i samspillet med andre. Vores kroppe har den unikke status, at de kan fungere som et medie, hvormed vi kan forhandle både økonomisk, socialt og kulturelt. Har du ingen penge, kan du måske gøre dig interessant med en tiltrækkende fysik. Har du udfordringer i den sociale arena, kan en intimiderende fysik måske holde andre på afstand eller gøre dig tiltrækkende for en potentiel mage, der ikke ellers ville få øje på dig for dine sociale egenskaber. Og kan du ikke bryste dig af kulturelle kompetencer, kan du demonstrere en udtalt forståelse for kropskultur sammen med andre, der praktiserer den kultur.
Kroppen er med andre ord bærer af et stort tiltrækningspotentiale på tværs af sociale domæner og tillægges stor værdi i vores samfund. Det forstår mange af vores unge intuitivt.
Men konsekvensen af denne udbredte kropforståelse er også, at kropslig udfoldelse og aktivitet er styret af en ydre motivation.
En del af vores arbejde i GRÅK består i at gøre de unge opmærksomme på de mentale fordele ved den fysiske aktivitet såsom en mere balanceret tænkning og selvforståelse samt en bedre fysisk trivsel og formåen.
Vi hjælper de unge med at se, at fordelen ved en sund krop er
muligheden for at leve en afbalanceret tilværelse med plads til
deltagelse i mange forskellige af samfundets arenaer, og vi opfordrer dem til at være kritiske overfor det ydre pres til at træne og fremstå på en særlig måde fysisk.
Vi griber dem altså i den ydre motivation og re-modellerer den til en
indre, afbalanceret selvforståelse, der gør de unge i stand til at
begå sig i flere af livets facetter.
Dét er GRÅK.
Illustration: "Under pressure"
Morten Fisker Laursen/Juxtaposters
Tekst: Morten Fisker Laursen
Redaktion: Anne Lundahl Mauritsen
Udgivet: 19. april 2022
DE VOLDSRAMTE BØRN
“Det viser sig også, at de voldsramte børns trivsel er dårligere end deres jævnaldrende på en lang række områder (…) de går til langt færre fritidsaktiviteter, har langt mindre kontakt til andre betydningsfulde voksne samt langt færre venner, og de har sjældnere besøg og besøger sjældnere andre børn (…) De har også i højere grad symptomer som hovedpine, er irritable og i dårligt humør. Det at leve i et familieliv med vold har betydning for alle barnets udviklingsdomæner, bl.a. i forhold til regulering af følelser, adfærd, opmærksomhed/kognition, selv, fysik og relationer (Carpenter & Stacks 2009). Normale børn har også positive forventninger til fremtiden, men børn, der har været udsat for traumer, udviser en bemærkelsesværdig mangel på tiltro til fremtiden og en tendens til at forvente katastrofer (Levine & Kline 2007; Peterson m.fl. 1991)."
Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov, Mentalisering i pædagogik og terapi
Noget af det, vi ønsker at gøre med vores tilbud, er at skabe et frirum for alle slags unge, hvor de kan få lov at udforske, hvem de er, hvad de kan, og hvordan man er en del af et positivt fællesskab, hvor vi fejrer alle succeser og sætter fokus på både den enkeltes og de fælles styrker. Vi har stadig til gode at møde unge, der ikke blomstrer af denne tilgang.
Det kan vi gøre, fordi vi har mulighed for at skalere: både i graden af udfordring, i gruppestørrelsen og i forhold til niveauet af kontrol de unge får lov at have over egen læring. Vi står ikke i vejen, hvis de udviser tendenser til kreativ problemløsning af de opgaver, vi stiller dem. Vi fastholder kun en forberedt struktur, hvis det er det, den enkelte trives bedst i.
Når vi bistår de unge i at omkode mange års negative selverfaringer, hjælper vi dem med at få øje på, hvordan de kompetencer, de opbygger i vores timer sammen, kan bruges i andre af livets domæner. Karakterstyrker som mod, vedholdenhed/mådehold, medfølelse, kløgtighed og retfærdighed understreges, fordi de kan (gen)opbygge følelsen af et samlet og integreret selv og pege på en måde at være til i verden, som ikke kun er båret frem af præstationer i uddannelsessystemet.
Dét er GRÅK!
Illustration:
Morten Fisker Laursen/Juxtaposters
Tekst: Morten Fisker Laursen i samarbejde med Rikke Norling.
Redaktion: Anne Lundahl Mauritsen
Udgivet: 5. april 2022
PERRY'S 6 R'ER
”Fordi traumer – også traumer, der skyldes bevidst eller utilsigtet omsorgssvigt – overbelaster stressresponssystemerne og dermed fører til tab af kontrol, må behandlingen af traumatiserede børn begynde med, at man etablerer en tryg atmosfære. Det opnås lettest og bedst inden for rammen af en forudsigelig, respektfuld relation. Med udgangspunkt i denne støttende base kan mishandlede børn begynde at opbygge en fornemmelse af kompetence og mestring. For at komme sig må de føle sig trygge og opleve, at det er dem, der har kontrollen.”
Bruce D. Perry og Maia Szalavitz, Drengen der voksede op som hund.
Fordi vi ikke forsøger at skabe morgendagens atleter med vores program, inviterer vi altid de unge til at udforske mulighederne med det udstyr og det rum, vi stiller til rådighed. Vi har tydelige, fysiske rammer, men indholdet i træningen er vi fleksible med, fordi vi mener, at de unge selv vil søge derhen, hvor de oplever passende mestring og udfordring. Vi sørger grundlæggende for trygheden!
Bruce Perry beskriver 6 R’er, som vi alle kan arbejde ud fra:
Relational: Den unge skal føle sig tryg i relationen
Relevant: Samværet skal tage højde for den unges udviklingsstadie
Repetetiv: Der skal være fokus på gentagelser/makro-rytmer og en klar struktur
Rewarding: Der skal tages højde for den unges motivation og selvbillede
Rhytmic: Rytmer (fx musik, gåture, svømning) påvirker de neurale strukturer positivt
Respectful: Over for både barnet/den unge, familien og evt. kultur
Den fysiske aktivitet og vores trygge rum skaber gode betingelser for at opbygge relationer med de unge, fordi de selv har takket ja til vores tilbud og finder det relevant, fordi de får lov at øve sig, og fordi vi altid inkluderer elementer i træningen, som vi ved, de mestrer. Vi har den klare overbevisning, at udfordring og succes er nødt til at hænge nøje sammen, så når vi har nye øvelser med til de unge, har vi også altid en gentagelse af en eller flere elementer, de har lært at mestre, fordi den tryghed skaber indlæringskapacitet.
Vi påpeger, hvad de unge lykkes med, sætter spot på deres evner og opbygger deres ressourcer, og fordi de unge træner synkront med deres kontaktpersoner, skabes der en rytme i relationen, der fordrer ligeværd og gåpåmod.
Dét er GRÅK!
Rikke Norling er uddannet i NMT.