Vi kan lige så godt være ærlige: vi er ikke vilde med skam. Skam er den stemme, der fortæller dig, at du er forkert, at du ikke er god nok, at du aldrig bliver til noget, at du er for grim eller for tyk eller for dum. Med andre ord ødelægger skammen os inden i.
Vi synes derimod, at der skal være plads til skyld. Skylden er den stemme, der fortæller dig, at du gjorde eller sagde noget, der ikke var okay, eller at du kunne have været mere ærlig overfor både dig selv og andre eller måske have prøvet lidt hårdere på at gøre det rigtige.
Vi mener, at skyld handler om det vi gør, og skam handler om den vi er.
Vi er nogle gange nødt til at handle på det og genoprette skaden, når vi har gjort noget forkert, så vi ikke ender med at føle os forkerte. Når følelsen af at være forkert rammer os med sin dommerhammer, kan vi ofte få enten lyst til at trække os eller lange ud efter andre med vrede, fordi vi ikke kan rumme følelsen af forkerthed. Skammen kaster en skygge over vores liv og lys.
Men alle mennesker begår fejl, og langt de fleste gange kan vi gøre noget ved det. Det kræver, tror vi, at vi først og fremmest forstår, at vi ikke ER en fejl, når vi begår en fejl, og at vores handlinger ikke siger alt om, hvem vi er - vi bliver nemlig hele tiden påvirket af alt omkring os. Derfor kan vi også øve os på at reagere anderledes en anden gang, hvis vi ikke synes vi gjorde ok første gang. Eller anden gang. Eller tredje gang…
Vi synes ikke nogle mennesker fortjener at skulle gøre tingene bedre, fordi de føler selvhad eller skam. Vi synes derimod, at alle mennesker fortjener at øve sig på livet på et grundlag af selvindsigt og selvomsorg.
Det skriver vi lidt om i næste del :)
Comments