top of page
  • Morten

En stærk forbindelse til naturen, gør os mere robuste


N-vitamin, kalder nogen det. Naturen virker som en vitaminindsprøjtning, der sjovt nok både kan opkvikke og få os til at slappe af på samme tid. Folk, der studerer positive naturoplevelsers effekt på vores mentale helbred, er ret sikre: forbindelse til naturen kan sænke blodtrykket, reducere stress, hjælpe immunforsvaret, afhjælpe angst, reducere aggression og symptomer på ADHD og øger generelt vores velbefindende.

At skabe en forbindelse til naturen kræver, at vi involverer mere end bare vores synssans, selvom det måske i sig selv kan være positivt at se på smuk natur. Vi skal helst også røre, dufte, føle og måske smage for at skabe den forbindelse, der kan virke så helbredende på mange af de udfordringer, vi moderne mennesker står overfor. Og så skal vi helst have det i en dosis, der rammer et par timer om ugen, for at det har den bedste effekt.

I Danmark er vi heldige, at vi har så meget smuk natur lige uden for døren og har nemt ved at tage en tur i skoven eller til vandet og indånde noget styrkende N-vitamin. Men det er samtidig vigtigt for effekten, at vi føler os trygge, når vi begiver os ud i naturen, så hvis du ikke har mod på at gå alene, så inviter endelig en eller flere venner med - så længe I er opmærksomme på det skønne omkring jer.

Hvis du gerne vil læse mere, er der en god artikel her (dog på engelsk): https://e360.yale.edu/features/ecopsychology-how-immersion-in-nature-benefits-your-health

58 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page