top of page
HERO GRÅK PLAY.png

GRÅK PLAY

HVAD ER GRÅK PLAY?

GRÅK PLAY er en metode, der kombinerer bevægelse, pædagogik og mentalisering. 
 

Med GRÅK PLAY trænes sociale og mentale kompetencer gennem fællesskab, samarbejde, leg og skalerbare øvelser, så alle kan føle sig trygge og deltage på egne præmisser.

 

Metoden sikrer, at alle, der har brug for tålmodighed og forståelse, kan trives i bevægelse og at de får en oplevelse af succes og mestring – både individuelt og i fællesskab med andre.

GRÅKs tre søjler-1.png

Bevægelse der giver succesoplevelser

 

Hele det metodiske grundlag i GRÅK PLAY er, at det skal være enormt nemme øvelser at lære, og at deltagerne selv skal diktere, hvor meget eller hvor lidt intensitet, øvelserne skal udføres med.

 

Når vi fremviser, de øvelser, vi laver, er det vigtigt for os, at deltagerne med det samme kan forstå og udføre øvelsen. Vi vil nemlig skabe livsmestring gennem succes, og de succeser får vi flest af, når vi forstår, hvad deltagernes unikke forudsætninger er og møder dem der.

For de langt mere forbeholdne kræver det, at det i starten enorm lette og tilgængelige øvelser, som de kan "se og gøre", hvormed de lynhurtigt får en følelse af at lykkes med det, vi forelægger dem. Disse øvelser hører under det, vi kalder "Kroppens ABC".

Det stærke relationsarbejde

Hvor både den almene og den pædagogiske idræt vender blikket mod eleven, hvad angår deltagelse i fællesskaber, synes vi, at de største krav til et skalerbart bevægelsestilbud samt fysisk, psykisk og socialinklusion skal ligge hos underviseren.

 

Det er underviserens opgave at skabe et mentaliserende rum, hvor den unge gennem deltagelse i Kroppens ABC kan skabe nye kropsfortællinger, spejle sig i relevante andre og udvikle en tro på, at deres kompetencer er generaliserbare. Dette kalder vi for en "socialpædagogisk bevægelse"

Kommunikation med kroppen

 

Når mennesker mistrives i vores samfund, prøver vi professionelle at finde ind til problemet gennem samtale. Men selvom der er årtiers evidens bag samtalebehandlingens effekt, er det oftets dem der i forvejen er gode til at tale om deres udfordringer der profilere. Dem der ikke kan sætte ord på hvad der foregår indeni, og hvad der sker udenfor. Dem der ikke ved hvad de skal sige eller hvordan de skal sige det. De kommunikere, ofte ubevidst, med kroppen. GRÅK PLAY metoden en en alternativ ressource til at kommunikere gennem kroppen.

princip 1.png
MENTALISERING

GRÅK PLAY bruger den mentaliserende tilgang til opbygningen af vores aktiviteter og strukturen bag, så deltagerne bliver mødt mentaliserende af instruktøren, men også af rammerne og rummet som aktiviteterne foregår i. I praksis betyder det, at vi som GRÅK-instruktører interesserer os for menneskers mentale tilstande. At vi er nysgerrige på, hvad vi selv bringer med ind i relationen. At vi kan regulere os selv, så vi er det rolige element i andres følelsesliv.

princip 2.png
KROPPENS ABC

Vi definerer Kroppens ABC som værende grundelementerne i menneskelig bevægelse igennem et levet liv: at squatte, kravle, løbe, hoppe, klatre, presse, trække, skubbe, bære, spænde op, kaste og gribe.

værdi 3.png
SOCIALPÆDAGOGISK BEVÆGELSE

Socialpædagogisk bevægelse forsøger gennem træning i Kroppens ABC at udvikle brugernes fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Instruktøren er ansvarlig for at imødekomme de unges individuelle behov og forudsætninger samt skabe et mentaliserende rum, hvor følelsesmæssig tryghed og fysisk sikkerhed er i fokus. Den socialpædagogiske bevægelse bruges som middel til at skabe mere positive kropsfortællinger, mestringstillid samt en forståelse af en selv og derigennem opnå evnen til at indgå i fællesskaber gennem samarbejde og spejling af hinanden.

bottom of page