“Det viser sig også, at de voldsramte børns trivsel er dårligere end deres jævnaldrende på en lang række områder (…) de går til langt færre fritidsaktiviteter, har langt mindre kontakt til andre betydningsfulde voksne samt langt færre venner, og de har sjældnere besøg og besøger sjældnere andre børn (…) De har også i højere grad symptomer som hovedpine, er irritable og i dårligt humør. Det at leve i et familieliv med vold har betydning for alle barnets udviklingsdomæner, bl.a. i forhold til regulering af følelser, adfærd, opmærksomhed/kognition, selv, fysik og relationer (Carpenter & Stacks 2009). Normale børn har også positive forventninger til fremtiden, men børn, der har været udsat for traumer, udviser en bemærkelsesværdig mangel på tiltro til fremtiden og en tendens til at forvente katastrofer (Levine & Kline 2007; Peterson m.fl. 1991)."

 

Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov, Mentalisering i pædagogik og terapi

​

Noget af det, vi ønsker at gøre med vores tilbud, er at skabe et frirum for alle slags unge, hvor de kan få lov at udforske, hvem de er, hvad de kan, og hvordan man er en del af et positivt fællesskab, hvor vi fejrer alle succeser og sætter fokus på både den enkeltes og de fælles styrker. Vi har stadig til gode at møde unge, der ikke blomstrer af denne tilgang. 

Det kan vi gøre, fordi vi har mulighed for at skalere: både i graden af udfordring, i gruppestørrelsen og i forhold til niveauet af kontrol de unge får lov at have over egen læring. Vi står ikke i vejen, hvis de udviser tendenser til kreativ problemløsning af de opgaver, vi stiller dem. Vi fastholder kun en forberedt struktur, hvis det er det, den enkelte trives bedst i.

​

Når vi bistår de unge i at omkode mange års negative selverfaringer, hjælper vi dem med at få øje på, hvordan de kompetencer, de opbygger i vores timer sammen, kan bruges i andre af livets domæner. Karakterstyrker som mod, vedholdenhed/mådehold, medfølelse, kløgtighed og retfærdighed understreges, fordi de kan (gen)opbygge følelsen af et samlet og integreret selv og pege på en måde at være til i verden, som ikke kun er båret frem af præstationer i uddannelsessystemet.

​

Dét er GRÅK!