PERRY'S 6 R'ER

Illustration: Morten Fisker Laursen/Look Twice Studios
​
Tekst: Morten Fisker Laursen i samarbejde med Rikke Norling.
​
Redaktion: Anne Lundahl Mauritsen
​
Udgivet: 5. april 2022
”Fordi traumer – også traumer, der skyldes bevidst eller utilsigtet omsorgssvigt – overbelaster stressresponssystemerne og dermed fører til tab af kontrol, må behandlingen af traumatiserede børn begynde med, at man etablerer en tryg atmosfære. Det opnås lettest og bedst inden for rammen af en forudsigelig, respektfuld relation. Med udgangspunkt i denne støttende base kan mishandlede børn begynde at opbygge en fornemmelse af kompetence og mestring. For at komme sig må de føle sig trygge og opleve, at det er dem, der har kontrollen.”
Bruce D. Perry og Maia Szalavitz, Drengen der voksede op som hund.
Fordi vi ikke forsøger at skabe morgendagens atleter med vores program, inviterer vi altid de unge til at udforske mulighederne med det udstyr og det rum, vi stiller til rådighed. Vi har tydelige, fysiske rammer, men indholdet i træningen er vi fleksible med, fordi vi mener, at de unge selv vil søge derhen, hvor de oplever passende mestring og udfordring. Vi sørger grundlæggende for trygheden!
​
Bruce Perry beskriver 6 R’er, som vi alle kan arbejde ud fra:
​
Relational: Den unge skal føle sig tryg i relationen
Relevant: Samværet skal tage højde for den unges udviklingsstadie
Repetetiv: Der skal være fokus på gentagelser/makro-rytmer og en klar struktur
Rewarding: Der skal tages højde for den unges motivation og selvbillede
Rhytmic: Rytmer (fx musik, gåture, svømning) påvirker de neurale strukturer positivt
Respectful: Over for både barnet/den unge, familien og evt. kultur
Den fysiske aktivitet og vores trygge rum skaber gode betingelser for at opbygge relationer med de unge, fordi de selv har takket ja til vores tilbud og finder det relevant, fordi de får lov at øve sig, og fordi vi altid inkluderer elementer i træningen, som vi ved, de mestrer. Vi har den klare overbevisning, at udfordring og succes er nødt til at hænge nøje sammen, så når vi har nye øvelser med til de unge, har vi også altid en gentagelse af en eller flere elementer, de har lært at mestre, fordi den tryghed skaber indlæringskapacitet.
​
Vi påpeger, hvad de unge lykkes med, sætter spot på deres evner og opbygger deres ressourcer, og fordi de unge træner synkront med deres kontaktpersoner, skabes der en rytme i relationen, der fordrer ligeværd og gåpåmod.
​
Dét er GRÅK!
​
Rikke Norling er uddannet i NMT.
