Illustration: "What’s your worth?"
Morten Fisker Laursen/Look Twice Studios

​

Tekst: Morten Fisker Laursen

​

Redaktion: Anne Lundahl Mauritsen

​

Udgivet: 4. maj 2022

Hvorfor siger så mange unge “ja tak” til et tilbud om fitness, når de
siger “nej tak” til så mange andre ting, de bliver tilbudt? Og hvad
har begrebet “kapital” med det at gøre?

En forklaring, jeg ofte hørte alle de år jeg var i Ungecentret, var,
at de unge var trætte af at snakke, så derfor ville de hellere med til
en aktivitet. Det var måske en del af forklaringen, men så burde de jo
takke ja til de fleste aktiviteter. Det var langt fra tilfældet. Så
hvad er det, den fysiske træning kan for de unge, der er draget af
den?

​

Måske skal vi kigge lidt på sociologen Pierre Bourdieus tænkning
omkring kapitalformer. For Bourdieu var kapital ikke kun en økonomisk størrelse, men også en social og kulturel størrelse. Det vil sige, at sociale evner og kulturel indsigt ifølge Bourdieu gav individet noget at forhandle med i samspillet med andre. Vores kroppe har den unikke status, at de kan fungere som et medie, hvormed vi kan forhandle både økonomisk, socialt og kulturelt. Har du ingen penge, kan du måske gøre dig interessant med en tiltrækkende fysik. Har du udfordringer i den sociale arena, kan en intimiderende fysik måske holde andre på afstand eller gøre dig tiltrækkende for en potentiel mage, der ikke ellers ville få øje på dig for dine sociale egenskaber. Og kan du ikke bryste dig af kulturelle kompetencer, kan du demonstrere en udtalt forståelse for kropskultur sammen med andre, der praktiserer den kultur.

Kroppen er med andre ord bærer af et stort tiltrækningspotentiale på tværs af sociale domæner og tillægges stor værdi i vores samfund. Det forstår mange af vores unge intuitivt.

Men konsekvensen af denne udbredte kropforståelse er også, at kropslig udfoldelse og aktivitet er styret af en ydre motivation.

En del af vores arbejde i GRÅK består i at gøre de unge opmærksomme på de mentale fordele ved den fysiske aktivitet såsom en mere balanceret tænkning og selvforståelse samt en bedre fysisk trivsel og formåen.

​

Vi hjælper de unge med at se, at fordelen ved en sund krop er
muligheden for at leve en afbalanceret tilværelse med plads til
deltagelse i mange forskellige af samfundets arenaer, og vi opfordrer dem til at være kritiske overfor det ydre pres til at træne og fremstå på en særlig måde fysisk.

​

Vi griber dem altså i den ydre motivation og re-modellerer den til en
indre, afbalanceret selvforståelse, der gør de unge i stand til at
begå sig i flere af livets facetter.

​

Dét er GRÅK.