I GRÅK ser vi kroppen som et potentielt multiværktøj og ikke bare som en skinnende pokal på livets reol. Vi tror helt og holdent på, at en glad krop, er en, der kan.
Vi ved selvfølgelig godt, at det er helt naturligt, at man nogle gange gerne vil vise sine påfuglefjer, og andre gange har man lyst til bare at blive under dynen. Men skal vi ændre noget ved vores syn på os selv, tror vi, at det er godt at starte med at blive bevidste om, hvordan vi opfatter vores krop: er den et hylster, der skal konkurrere med andre hylstre, eller er den et fantastisk, biologisk værktøj, der skal gøre dig i stand til at mestre verden rundt om dig?
Vi tror selvfølgelig på det sidste, og derfor har vi skrevet meget om vigtigheden af at lege og lære med kroppen forrest. GRÅK er centreret omkring glæden ved at have en krop, der kan, og ikke bare en krop, der ser ud :)
Comments